Language Consult blev oprettet som enkeltmandsfirma i 1994 af Cand. ling.
merc. og Statsautoriseret Engelsk Translatør og Tolk, Anette Vestergaard
Christensen.
Som vi alle har erfaret er kommunikation blevet en vigtig del af hverdagen, og det vi kan tilbyde er at give klare og præcise budskaber videre og undgå misforståelser, således at vejen er banet for let og flydende kommunikation mellem parterne.
I mange tilfælde opleves sproget som en barriere. Vi bliver irriterede, når vi læser materiale, der er dårligt formuleret eller oversat, og der skal ikke mange stave- eller formuleringsfejl til før vores oplevelse af seriøsitet og professionalisme forsvinder.
Når der kommunikeres på et andet sprog end ens eget, er der en øget risiko for upræcise og "knudrede" formuleringer samt fejl. Når der oversættes tekster fra et fremmedsprog til dansk, kan det ligeledes være svært at få alle nuancer med.
For at undgå sproglig forvirring og unøjagtigheder og for at sikre at jeres tekster altid bliver oplevet som seriøse og professionelle kan det være en god idé at kontakte en professionel translatør, når der skal kommunikeres eller oversættes på et fremmed sprog.
Som statsautoriseret translatør tilbydes sproglig bistand af forskellig art. Vi er med til at sikre, at der kommunikeres på et professionelt højt niveau.
2004 © Language Consult